Du kan undlade kernerne eller vælge kun at bruge en slags kerner. Så det bare 1 dl solsikkekerner.
Brug bollerne til sandwich eller til en god suppe, det kan de sagtens bruges til også.
Og de kan også sagtens bruges i madpakken med en lækker vegansk salat.
Fremgangsmåde
Opløs gæren i vandet i en stor skål. Rør rundt til gæren er helt opløst.
Tilsæt sødemiddel, salt, olie, kerner, æblecidereddike og de 300gram hvid hvedemel lidt af gangen og rør rundt.
Tilsæt de 200 gram hvedemel og rør rundt med en elpisker eller brug en køkkenmaskine. Jo længere du ælter dejen, jo bedre bliver dine veganske burgerboller.
Tilsæt de 50 gram bagehvedemel lidt af gangen og ælt til dejen slipper og er nem at arbejde med.
Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i ca. 1 time. Men gerne i længere tid. Jeg laver ofte dejen tidlig eftermiddag.
Slå så dejen ud og form burgerbollerne. Jeg plejer at få 8 STORE burgerboller ud af denne portion.
Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket i 30 min.
Forvarm ovnen til 200 ºC i varmluft ovn.
Pensl burgerbollerne med vand og drys sesamfrø på toppen.
Bag dine veganske burgerboller på midterste rille i ovnen i ca. 10-12 minutter - eller til de har fået en sprød skorpe og bund.