INDISK DAHL SERVERET MED RAITA OG BRUNE RIS
Indisk dahl er den nemmeste ret at lave og så kan du lave den på mange forskellige måder. Der findes mange opskrifter på indisk dahl, så det er med at finde ud af hvad man bedst kan lide. Denne indisk dahl er klart min FAVORIT. Den indeholder en masse grøntsager og røde linser.
RØDE LINSER HVAD ER DET?
Røde linser er et rigtigt godt alternativ til kød og derigennem at få gode proteiner. Røde linser er en bælgfrugt ligesom fx. sojabønner, kidneybønner og kikærter. Røde linser inderholder 27 g protein pr. 100 g, hvorimod kød indeholder 20 g protein pr. 100 g. Røde linser er både fedtfattige og fiberrige og giver derfor en god mæthed i lang tid. Røde linser er også en god kilde til jern og så er de et billigt alternativ. De koster en ⅓-del af hakket oksekød og rækker dobbelt så langt. Så hvis i er nervøse for at mangle proteiner i jeres mad, men gerne vil prøve den plantebaseret kost af, så er røde linser et godt sted at starte.
SIMPEL OPSKRIFT OG SÅ ER DET SUNDT!
Her ser du basis ingredienserne der skal til:
- Røde linser
- Hakkede tomater
- Kokosmælk
- Tomat pasta
- Løg
- Porre
- Spidskål
Hak alle grønsagerne og kom ALLE ingredienserne i en gryde, sammen med en masse krydderier og så skal det bare stå og simre! Hvor nemt er det lige! Denne ret er virkelig simpel og smager fantastisk, samt den mætter helt vildt, det er jo en win win situation.
Indisk dahl er velegnet som en sund og lækker hverdags ret!
SERVER DIN SMAGSFULDE INDISKE DAHL MED RAITA!
Raita er en lækker cremet salat som også er super nem at lave, og passer helt perfekt til en krydret og smagsfuld indisk dahl.
Se opskrift på Raita her: https://mmfitness.dk/raita/
FIND OPSKRIFT HER!
INDISK DAHL MED KOKOSMÆLK, RØDE LINSER OG SPIDSKÅL
Ingredienser
- 4 dl Røde Linser
- 8 dl vand
- 1 stk Løg
- 2 fed Hvidløg
- 1/2 mellem Spidskål
- 1 mellem Porre
- 1 dåse Tomatpuré
- 1 dåse Hakket tomater
- 1 dåse Kokosmælk light
- 1 terning Grønsagsbouillon
- 1 tsk Stødt chili
- 2 tsk karry
RAITA
- 2 dl JOE KURT (eller Alpro Plantgurt Natural (no sugars))
- 100 gram Oatly Imat fraiche
- 1/2 stk Agurk
- 10 stk Cherrytomater
- 2 spsk Frisk hakket persille
- 1 spsk Frisk hakket basilikum
- 1 fed Hvidløg
- 1/2 stk Citron, saften
- 1/2 tsk Stødt Koriander
Noter
- Server din indiske dahl med Raita og brune ris evt. med et lækkert stykke brød
- Du kan også udskifte grønsagerne med dem du bedst kan lide
- Vær OBS på at den samlede næringsindhold i opskriften er baseret på 1 portion Indisk dahl på 400g, 150g kogte brune ris og 200g raita.
Fremgangsmåde
- Hak løget fint, pres hvidløget, snit porre i fine strimler og skær spidskål i grove strimler
- Kom alle ingredienserne i en gryde
- Kog op og lad det simre i mindst 30 minutter. Rør rundt undervejs
RAITA
- Imens din indiske dahl står og simrer, laver du din Raita og lader den trække til retten er klar.
- Start med at komme yoghurt i en skål og rør det sammen med Imat fraiche, salt, koriander, persille, basilikum og citron.
- Halvver agurken og fjern kernerne. Skær tomaterne over og fjern kernerne. Skær tomater og agurk i mindre tern og kom det i skålen.
- Smag til med salt, koriander og citron.
- Dippen kan med fordel laves noget tid i forvejen, så den kan trække smag.