Om mmfitness

Mit navn er Mette Møller, og sammen med min mand ejer jeg MMfitness.
Vi bor i Haslev sammen med vores søn, Magnus.
Som familie elsker vi at være aktive. Vi styrketræner alle tre, Magnus spiller fodbold, og Mads og jeg dyrker også HYROX. Kosten spiller en stor rolle i vores hverdag, og vi lægger vægt på at spise sundt, proteinrigt og nærende – så vi kan holde os stærke og sunde.
Jeg, Mette, er uddannet kostvejleder med speciale i plantebaseret kost, personlig træner og holdinstruktør. To gange om ugen underviser jeg i Fitnesslab i Ringsted, hvor jeg har hold i booty/core og HYROX.
Jeg brænder for at dele min viden og erfaring inden for sund og nærende kost – især plantebaseret kost – og for at inspirere andre til at kombinere træning og en aktiv livsstil.
For os har det altid været naturligt at være aktive som familie, og vi nyder, at træning er noget, vi kan samles om.
Jeg håber, at du kan finde inspiration i mine opskrifter her på siden, og at de kan vise, at grøn kost både kan være lækker, mættende og fuld af energi.