HAVREGRØD ER MIN FAVORIT MORGENMAD OVER ALLE. Havregrød med havremælk kan spises hele året rundt og det smager fantastisk, samt mætter rigtigt godt. Min havregrød indeholder nemlig gode kulhydrater, sunde fedtstoffer og protein, som for mit vedkommende giver den bedste start på dagen.
HAVREGRØD MED HAVREMÆLK – SUNDT OG MÆTTENDE MORGENMAD
MORGENMAD er det vigtigste måltid for mig, jeg kan ikke leve uden min morgenmad, og jeg er blevet meget afhængig af min havregrød med havremælk, det smager så himmelsk og jeg har spist det i de sidste 5 ÅR. Ja jeg skrev 5 år, det lyder vildt, men du kan variere din havregrød på tonsvis af måder, hvilket gør man aldrig bliver træt af det.
HAVREGRØD- ET HAV AF MULIGHEDER- TOPPING GØR DIN GRØD EKSTRA LÆKKER!
Jeg spiser havregrød hele året og jeg topper min havregrød efter årtidens frugter/bær. Jeg topper altid min havegrød lavet på havremælk med enten peanutbutter eller hjemmelavet granola, det smager virkelig godt. Link til hjemmelavet Granola
SE HER: https://mmfitness.dk/peanutbutter-granola/ og https://mmfitness.dk/chokolade-granola/
Mine favorit toppings forår/sommer er:
Rabarberkompot (hjemmelavet)
Friske hindbær, blåbær og jordbær
Bær kompot (også hjemmelavet)
Ferskner
Banan (uundværlig og spiser hele året)
Mine favorit toppings efterår/vinter er:
Æblekompot (hjemmelavet)
Blommekompot (hjemmelavet)
Friske figner
Dadler
Kiwi
Frosne blåbær (er også lækkert om sommeren)
HAVREGRØD OG KAFFE
Jeg nyder altid min havregrød med en GOD kop kaffe. Og jeg kan anbefale DRYK’s havremælk og Ærte Barista, det er SÅ lækkert. Se deres produkter HER: https://dryk.dk/
Jeg bruger altid havremælk i min havregrød, men man kan selvfølgelig skifte mælken ud med mandeldrik, ærte drik, soya drik, rismælk og almindelig mælk, hvis man slet ikke er til plantebaseret mælk. Din Havregrød skal nok blive cremet og lækker!
OPSKRIFTEN PÅ VERDENS BEDSTE START PÅ DAGEN -HAVREGRØD MED HAVREMÆLK
HAVREGRØD MED HAVREMÆLK
Ingredienser
- 20 g Havregryn (Glutenfri)
- 20 g Rugflager (Eller bygflager )
- 1 dl Ærte Drik (Min favorit plante drik)
- 1,5 dl Vand
- 1 tsk Kanel
- 0,5 tsk Kardemomme
- 10 g proteinpulver (Vaniljesmag kan undlades )
Topping
- 1 tsk Peanutbutter
- 10 skiver Banan
- 25 g Blåbær (Frosne )
- 5 stk Hindbær
Noter
- Brug den proteinsmag du bedst kan lide, det kan undlades, men det giver en god smag. Man kan både bruge chokolade eller jordbær smag
- Du kan godt erstatte rugflager med havregryn
- Du kan udskifte peanutbutter med hakket mandler eller granola
- Du kan sagtens udskifte plante drik med almindelig minimælk eller skummemælk
Fremgangsmåde
- Put havregryn, rugflager, vand og Ærtedrik i en gryde
- Tilføj kanel og kardemomme (kan undlades)
- Kog grøden sammen og fjern den fra kogenpladen
- Tilføj proteinpulver og rør det godt rundt
- Put grøden over i en skål
- Top grøden med din ynglings topping