INSPIRATION TIL SUND VEGANSK MADPLAN UGE 19
Her finder du inspiration til en masse grønne og lækre retter til dig og din familie. Ønsker du at spise varieret og ønsker du at indføre kødfrie dage eller ønsker du at blive bedre til, at indføre flere grøntsager i din mad, så følg med her på siden. Du vil her kunne få inspiration til varierende veganske og plantebaserede madplaner!
Jeg bruger personligt selv ugentlige madplaner, da det giver overblik, en nemmere hverdag og jeg på den måde får en masse varieret mad i løbet af en uge. Jeg handler ofte ind i weekenden til en hel uge, så jeg slipper for spontane indkøb, hvor der kommer alt muligt ned i kurven, som slet ikke er nødvendigt. Jeg laver ofte madplan ud fra det, der er på tilbud, hvilket gør, at jeg sparer på madbudgettet. Jeg handler primært i Rema 1000, men da jeg spiser vegansk, så handler jeg i forskellige supermarkeder, da veganske produkter ofte kan købes i de forskellige supermarkeder. Desværre er det ikke samlet et sted endnu, men det kunne bestemt være en drøm at det skete en dag.
Sund vegansk madplan uge 19 er med nemme hverdagsretter. Der er igen ikke de vilde veganske tilbud, så i stedet kører vi lækre forårs retter, det trænger vi til. Du kan nemt lave mad til flere dage. Jeg er virkelig træt af de tilbud der kommer, der er ikke meget på tilbud! ØV! I denne uge har Rema 1000 og Netto dog tilbud på grøntsager, der passer perfekt til sushi bowl, så det skal vi have om fredagen.. MUMS 😋 🌱
SUND VEGANSK MADPLAN UGE 19 – INSPIRATION TIL PLANTEBASERET KOST – GRØN MAD
Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på MMfitness med @mmfitness eller #mmfitnessdk.
INSPIRATION TIL LÆKKER HJEMMELAVET VEGANSK KOLDSKÅL
Vi nærmere os sommeren og så er koldskål jo bare SÅ lækkert at spise 😋 ☀️
Jeg spiser primært koldskål til mellemmåltid og gerne med vaniljeprotein pulver, så mætter det lidt bedre. Men proteinpulver kan sagtens undlades.