SUND VEGANSK TOMATSUPPE – FYLDT MED GODE PROTEINER OG KOSTFIBRE
En tomatsuppe er ikke bare en tomatsuppe! Denne tomatsuppe er fyldt med gode proteiner og masser af kostfibre, som gør, at du bliver godt mæt og du vil føle dig mæt i længere tid. Det anbefales at man dagligt spiser mellem 25-35g kostfibre. Spiser du en portion vegansk tomatsuppe med 1 stk. fuldkornsrugbrød til, får du omkring 15,8g kostfibre!
Tomatsuppen er så nem at lave og du kan lave en kæmpe portion, så du har mad til flere dage eller du kan fryse det ned i portioner, så du nemt lige kan hive en sund ret op af fryseren!
Røde linser indeholder rigtig meget protein, (læs mere om røde linser via denne opskrift: https://mmfitness.dk/indisk-dahl-med-kokosmaelk-roedelinser-og-spidskaal/
Jeg har selv spist rigtigt meget kylling og skyr, da jeg har stillet op i bikini fitness. Da jeg gik med overvejelserne om at gå over til plantebaseret kost, var jeg bl.a. meget i tvivl om jeg overhovedet kunne få nok protein. Men efter jeg havde læst flere bøger omkring plantebaseret kost og taget speciale i plantebaseret kost, var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg nok skal få tilstrækkeligt proteiner! Røde linser er ofte noget jeg bruger i mine retter, da det indeholder meget protein og kostfibre, og smager helt fantastisk!
7 INGREDIENSER TIL VEGANSK TOMATSUPPE
- Løg – kan ikke undværes i en suppe, det er med til at give rigtig god smag
- Hvidløg – det samme som løg!
- Kartofler – giver suppen et ekstra bid
- Gulerødder – giver også suppen bid og bidrager til suppen indeholder kostfibre
- Hakket tomater – gerne med chili og hvidløg smag, det er jo tomatsuppe, så det er svært at undvære!
- Baked beans (kan undværes, men giver lige suppen et ekstra boost af proteiner)
- Røde linser fyldt med proteiner
STEP 1
- Start med at hakke løg fint og presse hvidløget, dernæst skærer du kartofler og gulerødder i mundrette stykker.
STEP 2
- Svits løg og hvidløg i en stor gryde og tilsæt de hakkede tomater, gulerødder og kartofler og rør rundt i gryden!
DIN VEGANSKE TOMATSUPPE ER NÆSTEN FÆRDIG
STEP 3
- Tilsæt kokosmælk, røde linser og baked beans samt salt & peber og lad suppen simre i 40 min eller til du syntes gulerødderne og kartoflerne har den rette konsistens. Jeg koger dem aldrig helt ud, jeg kan godt lide at de har lidt ekstra bid, men det er jo en smagsags!
- Smag din suppe til med salt & peber
VEGANSK TOMATSUPPE ER NU KLAR TIL AT BLIVE SERVERET!
Servere tomatsuppen med 1 styk ristet rugbrød eller en lækker hjemmebagt grovbolle!
Herhjemme elsker min søn på 9 år tomatsuppen og han er rigtig glad for suppehorn, så server gerne tomatsuppen med fuldkorns suppehorn til dine børn! DET ER ET KÆMPE HIT!
VEGANSK TOMATSUPPE MED RØDE LINSER OG KOKOSMÆLK
Ingredienser
- 1 dåse Hakket tomater med chili
- 1 dåse Hakket tomater med hvidløg
- 1 dåse Baked Beans i tomatsovs (Kan undværes)
- 1 stk Løg
- 2-3 fed Hvidløg
- 500 gram Kartofler
- 500 gram Gulerødder
- 1 dåse Kokosmælk light
- 5 dl vand
- 200 gram Røde linser
- 2 dråber Sødemiddel (eller 1 tsk sukker)
- 1-2 tsk Salt
- 1 tsk peber
Noter
- Spis din tomatsuppe med et lækkert stykke groft rugbrød, du kan evt riste det, det smager så lækkert
- Eller spis det med en hjemmebagt grovbolle
- Børn elsker suppehorn, så det kan tomatsuppen også serveres med
- Du kan erstatte hakket tomater med Dolmio, det smager også dejligt.
Fremgangsmåde
- Start med at hakke løg og pres hvidløg
- Skræl nu gulerødder og kartofler. Skær dem derefter i mundrette stykker
- Svits løg og hvidløg i en stor gryde og lad det stege lidt, til løget er blevet klart i farven.
- Tilsæt dåse tomaterne, baked beans og vand.
- Tilsæt kartofler og gulerødder og rør rundt.
- Skyl de røde linser grundigt i en si
- Tilsæt så sødemiddel, salt, peber, kokosmælk og de røde linser.
- Lad suppen småkoge til linserne er møre. Gerne i 40-50 min.
- Smag suppen til med salt. Tilføj evt. lidt oregano eller andre krydderier.
- Velbekommen.