HJEMMELAVET SMAGSFULD HOKKAIDOSUPPE MED KOKOSMÆLK OG CHILI
Prøv denne lækre og cremede veganske hokkaidosuppe med kokosmælk og frisk chili. Den er så nem at lave og smager altså helt fantastisk. Den passer sig selv, og man kan nøjes med at skære alle grøntsagerne ud i grove tern, da suppen skal blendes tilsidst. Suppen er fyldt med en masse lækre grøntsager og den mætter rigtig godt. Tilbehør til suppen kan være fint snittet forårsløg, suppehorn og tofuspyd, det smager skønt… Og du får en suppe som både indeholder gode kostfibre, protein og fedt.
En rigtig lækker efterårssuppe🎃
INGREDIENSER TIL HOKKAIDOSUPPE
INGREDIENSLISTE:
- HOKKAIDO
- GULERØDDER
- KARTOFLER
- LØG
- HVIDLØG
- PEBERFRUGT
- CHILI
- GRØNTSAGSBOULLION
- KOKOSMÆLK
- INGEFÆR
- SPIDSKOMMEN
- CITRONSAFT
- TØRRET CHILI
- SALT & PEBER
TILBEHØR:
- TOFUSPYD – SE OPSKRIFT HER:
- SUPPEHORN
- FORÅRSLØG
HOW TO
- Skær alle grøntsagerne i grove tern (Husk at beholde skrællen på græskaret)
- Svits grønsagerne i lidt vand eller olie
- Tilsæt boullion, krydderier og vand
- Lad retten simre til grøntsagerne er møre
- Blend suppen og tilsæt kokosmælk lidt af gangen
- Smag suppen til med salt, peber, frisk presset citron og chili
INSPRATION TIL SIMRERET MED HOKKAIDO GRÆSKAR
Jeg er virkelig begyndt at elske hokkaido græskar, det er ikke noget jeg selv har fået som barn, men det smager altså virkelig godt, så derfor eksperimenterer jeg med opskrifter hvert år, når det er sæson for græskar.
Prøv denne lækre gryderet med kikærter og en masse lækre grøntsager
FIND OPSKRIFT HER PÅ GRYDERET: GRÆSKAR GRYDE MED KIKÆRTER & SOYABITES
FIND OPSKRIFT PÅ HOKKAIDOSUPPE MED KOKOSMÆLK OG CHILI HER:
Ingredienser
- 1 styk Hokkaido græskar (ca. 600 gram)
- 2 mellem gulerødder
- 3 store kartofler
- 1 mellem Rød peberfrugt
- 1 mellem løg
- 2 fed hvidløg
- 1 styk Grønsagsbouillon
- 5 gram Revet ingefær
- 1 styk Rød chili
- 2,5 dl Kokosmælk light
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk Stødt chili
- 2 spsk Citronsaft
- 0,5 liter vand
- Salt&Peber
TILBEHØD
- 4 styk Tofuspyd
- 1 styk Forårsløg
- 50 gram Suppehorn
Noter
- 400 gram hokkaidosuppe
- 100 gram tofuspyd
- 25 gram rå suppehorn (ca. 80 gram kogte)
- Fint snittet forårsløg (max 5 gram)
Fremgangsmåde
- Skyl græskaret grundigt, behold skrællen på og skær græskaret i tern.
- Skræl gulerødderne, skrub kartofler og skær dem sammen med peberfrugt i grove tern.
- Steg alle grøntsagerne i en gryde med krydderier og olie/vand i et par minutter
- Tilsæt boullionterning og dæk grøntsagerne 2/3 med vand (hellere for lidt end for meget, da der altid kan tilføjes mere), og kog grøntsagerne møre i ca. 30min
- Blend grøntsagerne med en blender eller stavblender direkte i gryden, tilføj undervejs kokosmælk. Blend suppen godt, så den bliver cremet og lækker i konsistensen.
- Kog langsomt suppen op, smag til med salt og peber, chili samt frisk presset citronsaft.
TILBEHØR
- Lav tofuspyd ud fra opskriften
- Kog suppehorn
- Snit forårsløg fint
- Server hokkaidosuppen med suppehorn i bunden, fint snittet forårsløg på toppen og tofuspyd.
- VELBEKOMMEN