INSPIRATION TIL SUND VEGANSK MADPLAN UGE 7 – MED INSPIRATION TIL VEGANSK BRUNCH
Her finder du inspiration til en masse grønne og lækre retter til dig og din familie. Ønsker du at spise varieret og ønsker du at indføre kødfrie dage eller ønsker du at blive bedre til, at indføre flere grøntsager i din mad, så følg med her på siden. Du vil her kunne få inspiration til varierende veganske og plantebaserede madplaner!
Jeg bruger personligt selv ugentlige madplaner, da det giver overblik, en nemmere hverdag og jeg på den måde får en masse varieret mad i løbet af en uge. Jeg handler ofte ind i weekenden til en hel uge, så jeg slipper for spontane indkøb, hvor der kommer alt muligt ned i kurven, som slet ikke er nødvendigt. Jeg laver ofte madplan ud fra det, der er på tilbud, hvilket gør, at jeg sparer på madbudgettet. Jeg handler primært i Rema 1000, men da jeg spiser vegansk, så handler jeg i forskellige supermarkeder, da veganske produkter ofte kan købes i de forskellige supermarkeder. Desværre er det ikke samlet et sted endnu, men det kunne bestemt være en drøm at det skete en dag.
Sund vegansk madplan uge 7. Vi skal holde fødselsdag for familien i vinterferien og det fejre vi med lækker brunch for hele familien. Og så skal vi selvfølgelig også slå katten af tønden 🇩🇰 💚🥳 Det bliver så hyggeligt. Jeg elsker simpelthen vegansk brunch og det er faktisk ret nemt at lave, det kræver dog lidt planlægning, men du kan tilberede rigtigt meget dagen før.
SUND VEGANSK MADPLAN UGE 7 – INSPIRATION TIL PLANTEBASERET KOST – GRØN MAD
Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på MMfitness med @mmfitness eller #mmfitnessdk.
INSPIRATION TIL VINTERFERIE HYGGE
Det er vinterferie og hvem har ikke lyst til at bage, jubiii. Herhjemme bager vi ofte brownie, da det er min søns yndlingskage, han er desværre ikke til fastelavnsboller og det er jeg heller ikke, så vi spiser i stedet lækker tung chokoladekage lavet på dadler og søde kartofler. MUMS…
VEGANSK BROWNIE MED SØDE KARTOFLER & DADLER