TERIYAKI TOFU MED GRØNSAGER OG RIS

teriyaki tofu med grønt

HJEMMELAVET TERIYAKI TOFU – MED BAGTE GRØNSAGER!

Denne lækre hverdagsret smager helt fantastisk og er så nemt at lave! Du kan altid tilføje flere grønsager eller skifte dem ud med det du bedst kan lide. Har du ikke smagt tofu, så det oplagt at prøve denne ret med tofu, for det smager helt fantastisk. Bryder du dig slet ikke om tofu kan du udskifte det med kylling, det passer også perfekt til.

Teriyaki marinaden er super nemt at røre sammen, og hvis du har tid kan du med fordel, lægge tofuen i marinaden og sætte på køl!

INGREDIENSER TIL TERIYAKI TOFU – NEM OG SUND HVERDAGSMAD

INGREDIENSLISTE:

Teriyaki tofu:

  • TOFU – jeg bruger altid tofu fra Rema 1000, det er den jeg er mest vild med. Den er dog ikke fast, så den skal ligge i press i minimum 15 min! Den er billig og økologisk, 1 pakke for 200g tofu koster 15kr.
  • TERIYAKI SOVS – jeg bruger en lækker en fra min lokale thailandsk købmand, men kan sagtens købes i de almindelig super markeder og du kan bruge det til mange ting, så tøv ikke med at købe en flaske.
  • SOYA – helt almindelig soya sovs, dette bruges både til marinaden og til de bagte grønsager
  • MAJS GRYN – kan også købes i Rema 1000 og er også økologisk. Du kan bruge majs gryn til frittering og panering, det giver en crispy konsistens.
  • KOKOSSUKKER – kan skiftes ud med med brunfarin, det er næsten det samme. Jeg hælder mest til kokossukker og kaloriemæssigt er det, det samme som almindelig hvid sukker. Kokossukker er nektar fra kokos­palmens blomster og derfor foretrækker jeg at bruge det, når jeg skal bruge sukker.
  • ÆBLECIDEREDDIKE – kan udskiftes med hvidvinseddike eller riseddike hvis du har det stående i skabet. Det er ikke et most at du skal bruge æble. Jeg har dog altid æblecidereddike, da jeg bruger det til mine syltede rødløg
  • HVIDLØG – jeg elsker hvidløg, det giver altid ens marinade et boost i smagen, det kan dog sagtens undlades, hvis du ikke bryder dig om det.
  • INGEFÆR – brug frisk eller stødt ingefær. Er du ikke den bedste til ingefær, så brug lidt stødt ingefær, eller det kan helt undlades, hvis du ikke bryder dig om det.
  • VAND – til at supplere marinaden op med.

Bagte grønsager:

  • BLOMKÅL – smager så godt, og når det bliver bagt i ovnen, bliver sprødt og har bid.
  • BROCCOLI – det samme som blomkål.
  • EDAMAME BØNNER – optøet og vendes med blomkål og broccoli når det er bagt færdigt! Bønnerne er fyldt med gode proteiner.
  • SOYA – hældes over grønsagerne inden de kommes i ovnen. Giver grønsagerne en lækker saltet smag.
  • LØGPULVER – dysses over grønsagerne sammen med soya.
Teriyaki og tilbehør

TERIYAKI TOFU – OGSÅ EN LÆKKER SOMMERRET

Teriyaki tofu er en ret der både kan spises om vinter og sommer. Om sommeren kan du nemt grille dine grønsager og tofu på grillen, det smager også helt fantastisk. Vi griller gerne squash og blomkål. MUMS…. TOFU kan også nemt grilles. Gril tofuen i hele stykker.

teriyaki tofu med grønt
GRILLET SQUASH, BLOMKÅL OG TOFU. SAMT DAMPET BROCCOLI OG KOGTE BRUNE RIS

INSPIRATION TIL ANDRE SUNDE HVERDAGSRETTER MED TOFU

Er du vild med tofu og grønt, så er ville denne POKE BOWL bestemt også være et HIT! https://mmfitness.dk/vegansk-poke-bowl-med-tofu-stegte-gronsager-og-ris/

Elsker du wok med en masse grønsager og med masser af smag, så er denne wok helt fantastisk. PRØV DEN! https://mmfitness.dk/vegansk-wok-med-nudler-og-kokosmaelk/

Er du vild med cremet og mild suppe kombineret med spicy tofu, så er denne jordskokkesuppe SÅ LÆKKER, JEG ELSKER DEN! https://mmfitness.dk/jordskokkesuppe-med-tofuspyd-cremet-og-vegansk/

FIND OPSKRIFT PÅ TERIYAKI TOFU HER:

TERIYAKI TOFU
teriyaki tofu med grønt

TERIYAKI TOFU MED GRØNSAGER OG RIS

5 fra 1 stemme
Antal: 4 Personer
Forberedelse15 min
Tilberedelse30 min
I alt45 min

Ingredienser

  • 400 g Tofu
  • 3 spsk Teriyaki sovs
  • 1 dl Soya
  • 2 fed Hvidløg
  • 1 tsk Majsgryn
  • 2 tsk Kokossukker
  • 1 tsk Æblecidereddike
  • 1/2 tsk Stødt ingefær
  • 1 dl Vand
  • 1 bundt Broccoli
  • 1 bundt Blomkål
  • 150 gram Edamame bønner
  • 1-2 spsk soya
  • 1 tsk Løg pulver
  • 3 dl Brune ris

Noter

  • Skift tofu ud med kylling, hvis du ikke bryder dig om tofu. 
  • Skift grønsagerne ud med de grønsager du bedst kan lide eller tilføj flere grønsager

Fremgangsmåde

  • Start med at lægge din tofu i pres, hvis ikke den er fast. Skær tofu i tern
  • Rør teriyaki sovs, soya, hvidløg, majsgryn, kokossukker, æblecider eddike, stødt ingefær og vand sammen i en skål.
  • Hæld marinaden over tofu ternene. Sæt det evt. på køl – det skal ikke, men det bliver lækkert af at trække lidt, ligesom kylling!
  • Tænd ovnen på 200grader
  • Gør risene klar i en gryde. 3dl ris og 6 dl vand
  • Skær broccoli og blomkål ud i grove tern og hæld dem i et fad og hæld soya hen over og drys med løg pulver
  • Sæt grønsagerne i ovnen og bag dem i 35-40 min og tænd for risene samtidigt, lad dem simre koge i 30 min og sluk derefter for komfuret og lad dem trække i gryden
  • Imens grønsagerne bager i ovnen og risene koger, steger du dine tofu tern på en panden
  • Steg tofuen ved svag varme og rør rundt ofte, steg tofuen til marinaden er forsvundet og dine tofu tern er sprøde. Det vigtigt at de steger ved svag varme, så marinaden ikke brænder på!
  • Optø edamame bønnerne, ved at hælde kogende vand henover
  • Rør edamame bønnerne i fadet med de bagte grønsager, når de er færdige
  • Nu er retten klar til at blive serveret. Brug en dyb tallerken eller skål og anret risene, tofuen og grønsagerne. VELBEKOMMEN
Næringsindhold
TERIYAKI TOFU MED GRØNSAGER OG RIS
Indhold per portion (1 portion)
Kalorier 531 Kalorier fra fedt 114
% Daglig værdi*
Fedt 12.7g20%
Mættet fedt 2.21g14%
Transfedt 0.003g
Flerumættet fedt 5.51g
Enkeltumættet fedt 3.16g
Kolesterol 0mg0%
Salt 4.72mg0%
Kalium 952mg27%
Kulhydrater 60.9g20%
Fibre 9.69g40%
Sukker 9.21g10%
Protein 35.7g71%
Vitamin A 37.2IU1%
Vitamin C 166mg201%
Calcium 94.6mg9%
Jern 3.04mg17%
* Daglig værdi er baseret på en diæt med 2000 kalorier.
Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Relaterede indlæg
vegansk proteinguf med jordbær
Opskrifter

VEGANSK PROTEINGUF MED JORDBÆR

VEGANSK PROTEINGUF MED JORDBÆR – PERFEKT TIL MELLEMMÅLTID/SUND SOMMER SNACK Lækker, nemt og sundt mellemåltid, perfekt til de sommervarme dage. Vegansk proteinguf med jordbær er

Læs mere »