VERDENS BEDSTE GRANOLA MED DADLER

granola med dadler

HJEMMELAVET SPRØD OG SØD GRANOLA MED DADLER

Denne granola opskrift er super sund og lækker. Den tager 10 min at smække sammen og så skal den bare i ovnen i 20-25 min og bum bum, så den færdig! JEG elsker granola og jeg ved snart ikke hvilken yndlings jeg har. De er allesammen forskellige, men har hver deres egen unikke smag! Denne granola er lavet uden raffineret sukker og olie, og det er jeg jo kæmpe FAN af. Jeg var meget spændt på den, men den er virkelig sød og sprød, hvilket gør den SÅ LÆKKER!

INGREDIENSER TIL DEN SPRØDE GRANOLA

INGREDIENSLISTE:

DADLER – Jeg bruger Juicy dates, de er virkelig gode og altid friske

TAHIN – Brug en mere flyende tahin og lys. Den skal helst ikke være for hård og mørk.

HAVREGRYN – Ønsker du en glutenfri variation, så brug glutenfri havregryn, det bruger jeg altid.

SPELTFLAGER – Da jeg bruger glutenfri havregryn som er fine, blander jeg det altid med nogle grove flager. Enten bruger jeg rugflager, bygflager eller speltflager! Det er lige hvad jeg har i skabet.

GRÆSKARKERNER – Altid godt, de kan dog godt skiftes ud med andre kerner, brug dem du bedste kan lide

SOLSIKKEKERNER – Det samme som græskarkerner, de kan godt skiftes ud eller du kan nøjes med én slags. Det er hvad du bedst kan lide!

MANDLER – Jeg elsker mandler og igen kan du bruge andre nødder, det er en smagssag! Jeg bruger næsten altid mandler, det kan jeg rigtig godt lide.

CASHEWNØDDER – Uha de er altså virkelige gode i denne granola, men ligger du inde med hasselnødder, så bruger du dem. Både cashewnødder og hasselnødder smager lækkert, når de bliver ristet i ovnen.

KANEL – Kan undværes, men jeg elsker kanel, men bryder du dig ikke om kanel, så lad være med at putte det i. Dadlerne skal nok sørge for at din granola bliver sød!

KOKOSSIRUP – Jeg er blevet fan at kokossirup, den smager faktisk ret godt og kan bruges til rigtigt meget. Du kan erstatte det med agavesirup!

DEN PERFEKTE GRANOLA MED DADLER

Granolaen er, i én mundfuld, både sød, saltet, sprød og SUND!. Den er uden olie og raffineret sukker. Den bliver naturligt sødet af dadler og saltet af tahin og ja, salt. Og toppes lige med kokossirup og kanel, denne kombination er WOW!! Jeg lover jer for at I bliver ikke skuffet!

PRØV DEN!

granola med dadler

INSPIRATION TIL BRUG AF DEN BEDSTE GRANOLA MED DADLER

SPIS DIN GRANOLA PÅ DIN MORGENMAD ELLER BARE SOM MELLEMMÅLTIDSSNACK!

Herhjemme spiser min søn altid yoghurt om morgen med “krymmel” på, det kalder han granolaen og han elsker det!

Jeg spiser det på min havregrød eller på min aftenssnack, JEG ELSKER frugt med soya yoghurt, granola og mørk chokolade. Det smager HIMMELSK! En virkelig lækker snack, hvor du efterfølgende faktisk ikke har lyst til slik eller chips! Granola tager enhver trang til sukker!

FÅ INSPIRATION HER: https://mmfitness.dk/sund-mellemmaltid-soyayoghurt-med-hjemmelavet-granola/

HAR DU LYST TIL AT LAVE ANDRE GRANOLAER HAR JEG OGSÅ GRANOLA MED PEANUTBUTTER ELLER CHOKOLADE!

GRANOLA MED PEANUTBUTTER: https://mmfitness.dk/granola-med-peanutbutter/

SUND CHOKOLADE GRANOLA: https://mmfitness.dk/sund-chokolade-granola/

FIND OPSKRIFTEN HER:

granola med dadler

VERDENS BEDSTE GRANOLA MED DADLER

5 fra 3 stemmer
Antal: 1 GLAS
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse25 minutter
I alt35 minutter

Ingredienser

  • 1 dl Dadler (Ca. 6 stk)
  • 1/2 dl Tahin (Gerne lys)
  • 3 spsk vand
  • 1,5 dl Havregryn
  • 1,5 dl Speltflager (Kan erstarttes med rugflager eller bygflager)
  • 1 dl Mandler
  • 1 dl Cashewnødder
  • 1/2 dl Græskarkerner
  • 1/2 dl Solsikkekerner
  • 1 tsk Kanel
  • 1 spsk Kokossirup
  • 1 knivspids Salt

Noter

  • Du kan sagtens udskifte nødderne. Ofte bruger jeg også hasselnødder i min granola, så vælg det du bedst kan lide! 
  • Du kan nøjes med at bruge en slags kerner eller flere kerner, det bestemmer du selv. 
  • Du kan tilføje kokos chips, rosiner eller tørret tranebær. 

Fremgangsmåde

  • Forvarm ovnen til 160ºC grader varmluft og gør en bageplade klar med bagepapir.
  • Mos dadler, tahin og vand sammen i en lille skål med en gaffel indtil det bliver en ensartet masse.
  • Hak nødderne og tilsæt dem i en stor skål sammen med de andre tørre ingredienser.
  • Tilsæt dadelmassen og kokossirup og bland det hele godt sammen med en ske.
  • Fordel det godt på bagepladen og sæt det i den forvarmede ovn. Bag det i ovnen i 20-25 min. Rør rundt i det efter 10 min. Hold øje med det, når det har fået en flot gylden brun farve er det færdigt.
  • Lad den køle helt af, inden den spises eller tages i en tæt glas beholder.
  • Velbekomme!
Næringsindhold
VERDENS BEDSTE GRANOLA MED DADLER
Indhold per portion (100 g)
Kalorier 395 Kalorier fra fedt 194
% Daglig værdi*
Fedt 21.6g33%
Mættet fedt 8.19g51%
Transfedt 0.005g
Flerumættet fedt 7.57g
Enkeltumættet fedt 9.39g
Kolesterol 0mg0%
Salt 0.15mg0%
Kalium 424mg12%
Kulhydrater 34.5g12%
Fibre 7.28g30%
Sukker 15.1g17%
Protein 12.7g25%
Vitamin A 1.47IU0%
Vitamin C 0.27mg0%
Calcium 132mg13%
Jern 3.59mg20%
* Daglig værdi er baseret på en diæt med 2000 kalorier.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Relaterede indlæg
overnight oats
Morgenmad

VEGANSK OVERNIGHT OATS GRØD

OPSKRIFT PÅ LÆKKER VEGANSK OVERNIGHT OATS MED HAMPEFRØ, CHIAFRØ, SPELTFLAGER & TOPPINGS Super lækker og nem morgenmad, ja det bliver næsten ikke nemmere med overnights

Læs mere »